Samarbejde med Røde Kors
Giving Back Project – sammen med Røde Kors Vejle
I Bryggen vil vi gerne give noget tilbage. Derfor har vi indgået et samarbejde med Røde Kors Vejle om en række fantastiske aktiviteter hen over året, hvor vi sammen gør en forskel – lokalt.
Her kan du være med - både ved at donere, deltage eller bare blive klogere på det arbejde, der hjælper mennesker i svære situationer.
BACK2SCHOOL-MISSIONEN
Hvornår: 22. juni til 22. juli
I samarbejde med Røde Kors Vejle samler Bryggen skoleudstyr ind til børn og familier, der har brug for en ekstra håndsrækning op til skolestart.
For mange børn er en ny skoletaske og de nødvendige skoleredskaber en naturlig del af en ny skoleår – men for nogle familier kan det være en økonomisk udfordring. Derfor inviterer vi dig til at give dit brugte skoleudstyr nyt liv og hjælpe et andet barn godt i gang med skolestarten.
Fra den 22. juni til den 22. juli kan du aflevere både nye og pæne brugte ting.
Vi modtager:
🎒 Rygsække
✏️ Penalhuse
🥤 Drikkedunke
🍱 Madkasser
👟 Gymnastikposer
📐 Skrive- og regneredskaber
Du kan aflevere dine donationer hos:
📍 Matas
📍 BR
📍 Skoringen
Efter indsamlingen sørger Røde Kors Vejle for, at skoleudstyret bliver delt ud til de børn og familier, der har mest brug for det.
Tak fordi du er med til at give flere børn en god start på skoleåret
JULEMISSIONEN
Hvornår: Opdateres snarest
Julen er ikke lige let for alle. Derfor samler vi ind til julehjælp – både via donationer og et ønsketræ i Bryggen, hvor du kan være med til at opfylde ønsker fra familier, der har brug for en ekstra hånd i højtiden.
FORÅRSMISSIONEN
Hvornår: Foråret 2027
En dag hvor vi sætter fokus på Røde Kors’ arbejde – og hvor du kan være med og gøre en forskel.
Vi samler ind til dem, der har mest brug for hjælpen, og deler samtidig fortællinger om, hvad hjælpen går til.
Vi inviterer dig til at donere det tøj og legetøj eller andre småting du ikke længere bruger, så andre kan få glæde af det. De frivillige vil stå klar til at tage imod dig og Ungdommens Røde Kors vil også være til stede og lave sjove aktiviteter med de børn, der kommer.
Det bliver en dag i genbrugets tegn og fællesskabets ånd - og vi håber du vil være med til at gøre en forskel!
