VI SKRUER NED FOR ENERGIEN OG SKRUER OP FOR HYGGEN!

04 September, 2023
Danmark befinder sig ligesom resten af Europa i en energi-krise, som påvirker os alle. Grundet både den geopolitiske situation og manglen på naturlige ressourcer, står Europa overfor den største energikrise i nyere tid. Vi ønsker at spare på energien, så vi kan være med til at sikre, at vi ikke står uden strøm og varme til vinter.

#1 Vi sparer STADIG på energien

#1 Vi sparer STADIG på energien

Det er vigtigere end nogensinde, at vi sparer på energien, og faktisk har vi gjort det i lang tid. Siden 2013 har vi sparet mere end 30%.
Selvom vi har en god aftale med vores elselskab, som betyder, at vi har låst prisen for 80% af vores el-forbrug frem til 2025, så er det fortsat vigtigt for os at udvise samfundssind og gøre, hvad vi kan, for at spare på de begrænsede ressourcer. Derfor vil vi sætte gang i yderligere tiltag for at sikre, at vi sparer på energien!
 

#2 Vi skruer ned for lyset

#2 Vi skruer ned for lyset

Vi har i dag allerede udskiftet størstedelen af alle lyskilder med LED, der bruger langt mindre strøm. Derudover skruer vi ned for lysstyrken både inde i centret og på vores parkeringsarealer. 
Vores udendørsbelysning vil kun være tændt, når det er mørkt, og al udendørs lys inklusive logoer vil være slukket udenfor åbningstid. 
Dog gælder det ikke lys, der er med til at oplyse og skabe sikkerhed. Vores kunders og ansattes sikkerhed er fortsat det vigtigste for os, og derfor vil vi sikre, at der er lyst og trygt at færdes på vores områder – inde og ude.

#3 Vi skruer ned for temperaturen

#3 Vi skruer ned for temperaturen

Selv om vi går en kold tid i møde, så er det vigtigt, at vi ikke bruger mere varme end højst nødvendigt.  
Bryggen er tilkoblet fjernvarme, og denne ledes direkte ud til alle vores butikker. Vi er derfor i dialog med vores butikker om at være opmærksomme på at skrue ned for varmen. 

#4 Masser af julehygge – mindre julelys

#4 Masser af julehygge – mindre julelys

Vi elsker julen og alt, hvad der hører med – og derfor kan vi heller ikke helt undvære julelyset. Dog vil vi skære ned på julebelysningen og kun have udvalgte dekorationer i vores centre. 
Vi fjerner alt udendørs julebelysning, men indendørs vil vi fortsat have begrænset julelys til glæde for kunder og ansatte i den mørke tid.

#5 Teamwork makes the dream work!

#5 Teamwork makes the dream work!

Selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at spare på energien – så er vi afhængige af, at vores mange butikker også har fokus på energibesparelser. Derfor har vi ekstra fokus på det gode samarbejde med vores butikker og partnere for at sikre, at vi sammen skruer ned for energien og op for hyggen. Vi ved, at vores butikker gør alt, hvad de kan for at udvise samfundssind og igangsætte tiltag, der sparer på de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed.