VINTERTØJ TIL BØRNENE: her er 4 ting du skal kigge efter

Get The Look22/10/2019

Kalenderen siger oktober og det er lidt som om at hver gang vi afleverer børnene om morgenen, hvad end det er vuggestue, børnehave eller skole, så føles det koldere og koldere, dag for dag - så det er virkelig tid til at tænke i vinterovertøjet! Men hvad skal vi så kigge efter, når der skal købes flyverdragter, vanter osv.? Vi har spurgt en pædagog, som deler ud af sin erfaring!

Det kan være lidt af en jungle med overtøj og vinter-accessories.
Luffer eller fingervanter? Er der forskel på flyverdragter? Hvad med termostøvler, er det bedre end vinterstøvler?

Vi har spurgt en pædagog, der har flere års erfaring med at se de forskellige dele i brug i dagligdagen, efter nogle små fif, så du kan få det helt rigtige tøj med hjem, der holder hele sæsonen
(- og selvfølgelig mere til, for flyverdragter, huer osv. kan jo gå i arv og få en nye ejermand!)

1. Vandtæthed, vindtæthed og vandafvisende

Pudsigt nok bliver det 3 v'er vi fremhæver, som er tre gode ting at have i mente, når du kigger på overtøj.

Vandtætheden måles i vandsøjletryk. Et godt vandsøjletryk til flyverdragter, regntøj og jakker ligger på 10.000 mm., hvilket altid vil stå i tøjet.

Vindtæthed er noget der indimellem overses, men se gerne i tøjet (eller spørg personalet) efter vindtæthed, der gerne må ligge på de 25 mm/sek., så vind og kulde ikke suser lige gennem tøjet på de små.

Vandafvisende er ikke det samme som vandtæt. Er tøjet ikke vandafvisende suger det yderste af tekstilet vand, hvilket gør at tøjet vil føles koldt at have på.

2. Det skal være nemt at øve sig

Det kan være en kamp at få en flyverdragt på - ja, det ville det endda også være for en voksen.

Børn skal øve sig i at tage tøjet på, selv (det er det der hedder selvhjulpenhed) og der er ting du kan kigge efter, der kan gøre det nemmere for dit barn. 

Flyverdragter med en “stor lynlås”, altså en, hvor barnet rent faktisk kan få fat med sine Anna og Lotte fingre og selv lyne op og ned.
Ellers er gode råd helt gratis; sæt noget gavebånd på, så der er mere at holde ved.

Flyverdragter med glat for: ja, det er sgu smart at indersiden er glat, så den er lettere at trække på. Særligt for vuggestuealderen.

Flyverdragter med to lynlåse (vuggestue): mange mener det er smart, men det er lidt en smagssag – det er dog ikke et must.

3. Tag i butikken sammen

Du køber måske også tøj online indimellem, hvilket kan være super fedt, men ulempen er altså at det er dig, der skal vurdere om størrelsen er korrekt, på f.eks. vinterstøvler - og det er ikke nødvendigvis en let sag, blandt andet fordi der er for i.

Derfor er det altid en god idé at tage barnet med ind her i Bryggen, så I kan få hjælp til at finde den helt rette størrelse, hvor det sidder godt nu, men også med det rigtige voksetillæg.

(For ej at forglemme at en shoppingdag med mor eller far jo altid er hyggelig!)

4. Snørebånd, snore i huen og todelt overtøj:
Ting du bør tænke over

Velcro - Nogle børn lærer meget tidligt at snøre snørebånd, så vi kan ikke skære alle over med én kam, men velcro er opfundet, fordi det er smart. Det er smart for børn, der skal lære at kunne selv og gerne vil selv og for alle, der har kolde fingre på legepladsen. Snørebånd derimod kræver ofte en voksen og her er det bare fedt for børn at have sko på, som de selv kan lukke.

Huer - I de danske daginstitutioner er det no go at have huer med snore i, på. Det er godt at skrive sig bag øret, så du ikke laver fejlkøb. En elefanthue er super, fordi det både dækker ører, hals og nakke og disse findes både i tyndt og tykkere, så to tykkelser er et super køb!

Flyverdragt vs. todelt - Hvornår børn bør gå fra flyverdragt til todelt tøj (en jakke og overtræksbukser) er der ingen formel på, så det er i virkeligheden en smagssag.
Flyverdragter kan være praktiske, fordi de ikke 'deler sig' (forestil dig en kold tur ned af rutsjebanen, hvis jakken er røget lidt op og bukserne lidt ned) og samtidig går det hurtigt, hvis barnet skal skynde sig ind på toilet (kontra når bukserne har seler). Der er selvfølgeligt et praktisk element i at købe todelt og det er at du har jakken, der er god til overgangen til vinter - evt. sat sammen med termo- eller regnbukser.

Termostøvler vs. vinterstøvler - Danmark er på den måde et spændende land, hvor der nærmest er mere sjap, end sne, om vinteren. De fleste vinterstøvler kan holde sig tørre indeni, mens termostøvlen kan anses som en gummistøvle med for. Husk dog på, når du skal ud og købe fodtøj, at en støvle, der eksempelvis har velcro, har tendens til at sidde bedre til på dit barns fod. Termostøvlen kan være tungere og ikke spændt på foden på samme måde, så mange skoeksperter vil mene at en termostøvle bør være et supplement til vinterstøvlen, til når det er nødvendigt.

__________

Det var vores 4 fif til indkøb af vintertøj og alt der hører med.
Vi håber du kan bruge det!

MVH.
Bryggen

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

HVERDAGE 10.00-19.00
LØRDAG 10.00-16.00
SØNDAG 10.00-16.00


Phone : 70105560
> Kontakt os

Top