Et NYDELIGT nytårsfortsæt med Nip

Inspiration04/02/2019

Nip har et fornemt CV; hun har været med i ’Den store bagedyst’, vundet ’Den store jule- og nytårs bagedyst’ og så er hun en gedigen kageelsker, både når det kommer til at smage, men også når det kommer til at bage og vi har været så heldige, at hun har lavet en opskrift særligt til jer! Vi er kommet ind i februar måned, vi er kommet godt gennem januar og flere nytårsforsæt er lagt på hylden. Kan resten af 2019 ikke bare handle om at NYDE?

Vi er jo jyder; vi kalder en spade for en spade. Dette er en gulerodskage. Men en aldeles flot en af slagsen, for den er toppet med frosting lavet af bl.a. lækker hvid chokolade, som med garanti vil slå sokkerne af dine unger, mødregruppen, kollegerne eller hvem du nu vil dele denne kage med. Hvis du da vil dele, for det er svært, ved vi der har smagt på kagen!
 
Vi har været på jagt i Imerco, for at finde de rette remedier og bl.a. fundet denne fine springform på 24 cm, der er perfekt til en gulerodskage, som denne.
Her har vi også fundet tylle, som også kan købes som et sæt, med flere forskellige former og størrelser, og genbrugelige sprøjteposer.
Sprøjtearbejde er noget man kan øve sig på, men Nip fortæller, at du altså ikke behøver være mesterbager, for at få et pænt resultat. Husk blot at holde sprøjteposen i en lodret vinkel på kagen, for at opnå det flotteste resultat og til en kage som denne kan du med fordel bruge en stjernetylle, der kan give det fine mønster. Dekorer gerne med guldstøv eller andet pynt, for et sidste fint touch!

Vil du vinde et lækkert bagesæt? Imerco i Bryggen har været så søde og sponsorere en pakke med sprøjteposer, tylle og springform, som du kan vinde! Du skal faktisk ikke gøre andet, end at like vores opslag på Facebook, der linker til denne artikel. Vi trækker en vinder 18.02-2019, der kontaktes direkte. 

NIPS OPSKRIFT PÅ

GULERODSKAGE MED FROSTING

(ca. 10-14 personer)

GULERODSKAGE

200 g smør
65 g brun farin
350 g sukker
4 æg
1,5 tsk. bagepulver
1,5 tsk. stødt kanel
½ tsk. salt
300 g hvedemel
300 g gulerødder (skrællet og revet fint)
En håndfuld grofthakket valnødder
Start med at tænde ovnen på 180 grader.
Smelt smør og brun farin i en gryde og lad det køle af.
Pisk imens sukker og æg til en luftig og lys masse, og tilsæt nu smør-farin blandingen.
Herefter røres bagepulver, stødt kanel, salt, hvedemel, gulerødder og valnødder i.
Hæld dejen i en springform (20-24 cm) foret med bagepapir, og bag kagen i ca. 40-45 minutter.
Når kagen er helt kold tages den ud af formen og placeres på et kagefad.

FROSTING

150 g hvid chokolade
200 g flormelis
175 g blødt smør
200 g flødeost (fx Philadelphia Original)
2 tsk. vaniljesukker
Smelt hvid chokolade i en skål over vandbad eller i mikroovn og lad det køle af.
Rør flormelis og smør indtil at det er lyst og luftigt.
Tilføj herefter de resterende ingredienser og rør det godt sammen.
Stil frostingen på køl i ca. 15 minutter og smør herefter et tyndt lag på hele kagen.
Hæld den resterende frosting i en sprøjtepose med en fin stjernetyl som jeg har gjort (eller en
anden du kan lide), og lav fint mønster på kagen. Drys med guldstøv

NIPS TIPS!

1) Hold sprøjteposen i en lodret vinkel på kagen, og ikke skråt for at opnå det flotteste resultat
2) Guldstøv kan drysses på kagen med en pensel eller en lille si

Guldstøv eller andet pynt kan give kagen et ekstra lille touch. Du kan selvfølgelig også bruge sæsonens bær eller krymmel - der er ingen grænser!

Hvis du vil forsøge dig med roser, som Nip, så er en stjerneformet tyl vejen frem.

En lækker, svampet gulerodskage, med frosting af hvid chokolade. Er det noget du vil prøve at lave?

Vis på kort

Åbningstider

Se centrets åbningstider øverst på hjemmesiden

Kontakt

76 41 20 30

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider
HVERDAGE 10.00-19.00
LØRDAG 10.00-16.00
SØNDAG 10.00-16.00


Phone : 70105560
> Kontakt os

Top