Dét skal du lave i vinterferien: drage-uge i Bryggen

Events04/02/2019

Ja, som overskriften måske afslører, så står der altså ‘drager’ i uge 7 i vores kalender. Vi byder nemlig indenfor til drageværksted og en masse hyggelige vinteraktiviteter, for både de store og de små!

Programmet for ugen kan du læse herunder - og vi håber at se en masse af jer, for det bliver både hyggeligt, interessant og i høj grad: kreativt! I kan bygge jeres egne flyvedrager, dekorere kager, i dragefarver, naturligvis, og endda blive malet som en drage i ansigtet!

Onsdag den 13. februar bliver altså også helt særlig, da vi får en yderst talentfuld gæst: Kasper Købke, prisvindende kunster, der laver de vildeste fotorealistiske tegninger. Han afholder workshop, som uden tvivl bliver noget af en oplevelse!

Det dragende program:

Søndag og torsdag: Byg en flyvedrage

Mandag og fredag: Bliv ansigtsmalet og byg en drage

Tirsdag og lørdag: Dekorer kager i dragefarver

Onsdag: Tegneevnet med kunstner Kasper Købke med dragetema

Alle dage (undtagen onsdag): Konkurrence. Vind præmier med “Sådan træner du din drage 3”

Hvis du har børn, er det en oplagt mulighed til at lege, tegne og kreere sammen, men du må skam også gerne bruge lejligheden, til at få ordnet lidt indkøb eller shopping og lade børnene udfolde sig i drageværkstedet imens.

Du finder drageværkstedet, der har åbent 10.-16. februar fra kl. 11-14, på Plateauet på 1. sal

Hele ugen uddeles der også plakater med den nye film: “Sådan træner du din drage 3” (sålænge lager haves)

Vi glæder os til at se jer i Bryggen!

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

HVERDAGE 10.00-19.00
LØRDAG 10.00-16.00
SØNDAG 10.00-16.00


Phone : 70105560
> Kontakt os

Top