De nyeste boligtrends til dit hjem

01/09/2019

De nye trends inden for boligindretning byder blandt andet på evighedsbuketter og 'greige'. Vi har blandt andet talt med stylist Gitte Tang, der har bidraget til et spændende kig til hvad der kommer til at præge 2020.

Denne uge står i boligens tegn på vores sociale medier, med lidt interiørbilleder og et kig til fine nyheder og ind i tidens boligtrends.

- hvilket vi håber kan bidrage med inspiration!

Her i Bryggen har vi nemlig butikker med lækre sager til boligen, som Imerco, Imerco Home, Thomsons og Kvickly som vi vil vise håndplukkede varer fra.

2020: et (farve)kig fremad

Ser vi på boligtrendsene, der endda allerede sniger sig ind i butikkerne, med fine nyheder, så ser vi inspiration fra naturen.

Farver, som brun, i form af f.eks. røget glas og lyse træmøbler - og grå, som på dekorative stenfigurer og i form af store, rå keramikvaser.

Farvekortet bliver i nuancerne brun, beige og lys grå, hvad Gitte Tang, der til daglig laver indretninger, vil kalde 'greige'
Opmærksomheden kan også kan rettes mod gyldne farver samt den nye farve ’Neo Mint’ – en farve med forbindelse til plantelivet og naturen, og som farvemæssigt ligger i den pastelgrønne kategori.

Velour er stadig en populær metervare i mange danske hjem

Velour har (igen) taget sit indtog i mange danske hjem, men spørger vi Gitte Tang, er det de vævede sengetæpper og puder vi bør kigge lidt efter:

“Vi har i mange af vores indretninger brugt velour, og gør stadig - både til sofaer, i puder og ikke mindst som gardin, men noget nyt er under opsejling, og der vil I vores kommende indretninger være mere og mere at finde i grove vævede kvaliteter - måske stadig i sammenspillet med velouren, men stilen og de fremtidige kvaliteter i 2020, vil uden tvivl have et udtryk af 70’erne om end i en ny udformning”

Stemnings’blomsten’

De såkaldte evighedsbuketter, altså tørrede buketter af eksempelvis neg, eucalyptus eller siv er yderst dekorative i en fin vase. Det er allerede vist mange steder, men det er altså en trend der forbliver trendy for 2020.

De tørrede blomster i vase, kan underbygge en stemning og en farveskala, med deres enkle og fine udtryk.

Det skønne ved evighedsbuketter er også at de er et mere bæredygtigt bud på en frisk blomsterbuket, da de, som navnet også afslører, holder så længe du ønsker at have den stående.

Kig med og bliv inspireret!

Både på vores facebookside og instagramprofil vil vi have et særligt fokus på bolig, interiør og nyheder og vi håber meget på at du vil kigge med, når vi byder på massevis af inspiration denne uge!

 

 

 

 

 

 

 

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

HVERDAGE 10.00-19.00
LØRDAG 10.00-16.00
SØNDAG 10.00-16.00


Phone : 70105560
> Kontakt os

Top